Usability it-universitetet I København, forår 2007




Yüklə 29.63 Kb.
tarix24.04.2016
ölçüsü29.63 Kb.

Usability

Usability



IT-Universitetet i København, forår 2007

Gruppe 8: Ruth, Tanja, Kim og Michael

Opdragsgiver: Danmarks Akvarium (www.akvarium.dk)

Øvelse: Tilgængelighedstest.




Indholdsfortegnelse

Indledning 3

Metoder 3

Bedst på Nettet Vurderingsgrundlag 3

Resultat 3

Vurdering 3

Fordele og ulemper 3

Bobby og Cynthia Says 4

Resultat 4

Vurdering 4

Fordele og ulemper 4

Betydningen af tilgængelighedsfejl for Danmarks Akvarium 5

Forslag til forbedringer 5




Indledning


Formålet med denne øvelse er at lære forskellige teknikker til at vurdere en hjemmesides tilgængelighed. Vi har brugt tre forskellige teknikker; to automatiserede og en manuel. På de følgende sider vil vi kort opsummere fordele og ulemper ved metoderne, de resultater vi har fået og evt. forbedringer der kan gennemføres for at gøre Danmarks Akvariums hjemmeside mere tilgængelig.

finno

Metoder


De to automatiserede metoder vi benytter er hhv. ”Bobby” og ”Cynthia Says”. Begge er web-robotter, der kigger sidens kildekode igennem, og derefter viser resultaterne som hhv. warnings og errors, og forbedringsforslag.

Den manuelle metode er ”Bedst på nettets vurderingsgrundlag”, som er et skema hvor man angiver point udfra nogle givne kriterier. Testen er oprindelig lavet til at vurdere offentlige hjemmesider. Se skemaet i bilag 1.

Vi har valgt at teste forsiden af www.danmarksakvarium.dk, da den side indeholder de vigtigste oplysninger, og mange brugere aldrig har brug for at besøge nogle undersider.

ok – jeg er med.


Bedst på Nettet Vurderingsgrundlag

Resultat


Resultatet af denne test blev at siden fik 105 point ud af 1931 mulige (se bilag 2), hvilket svarer til 54,4% - og tre ”netkroner”2, hvis den havde deltaget i Bedst På Nettet.

Kategorien hvor Danmarks Akvarium scorer højest er under Brugervenlighed, og den laveste scorer findes under Åbenhed og Nytteværdi.

Klart og tydeligt.

Vurdering


Vores vurdering er, at testen er god til det den skal, nemlig at evaluere offentlige hjemmesider. Da spørgsmålene er generelle kan disse også anvendes til andre hjemmesider, specielt kategorierne brugervenlighed og digital selvbetjening, dog skal man revurdere pointtildelingen. Fint.

Spørgsmålene fra kategorien teknisk tilgængelighed er især relevante, hvis den primære målgruppe til hjemmesiden benytter specielle tekniske hjælpemidler. Testen erstatter ikke andre usability metoder, da testen kun benytter sig af kvantitative data, men den sætter nærmere mere fokus på usability.

Det er også forstået.

Fordele og ulemper


Fordele ved denne metode:

  • Manuel evaluering er altid mere nuanceret end automatisk evaluering

  • Nem at gå til

  • Systematisk opbygget og klare sammenligningspunkter

  • En hurtig måde at identificere mange mangler der er relevant i forbindelse med brugervenlighed.

  • Giver lette målbare (kvantitative) data.

  • Den heuristiske tilgang sørger for en ens vurderingsgrundlag.- altså at man har gennemgået det før mener I – tror jeg.



Ulemper ved denne metode:

  • Pointgivningen er subjektiv, hvilket kan medføre skævheder

  • Der tages ikke hensyn til de enkelte websites karakteristika, brugere og målsætning.

  • Pointtildelingen i skemaet er baseret på kommunale websites, hvilket betyder at pointsats ikke passer til en kulturformidlende websites.

  • Tager ikke hensyn til eksterne forhold som tekniske og økonomiske tilgængelige ressourcer.

  • Spørgsmål 1.1.2 er en fortsættelse af 1.1.1 og burde derfor have en ikke relevant tildeling.

  • Det er ikke altid åbenlyst hvordan pointtildelingen skal være. Eksempelvis er man i spørgsmål 1.1.3 i tvivl om man skal tildele 1 eller 0 point hvis der ingen alternative indgange eksisterer, og hvad 1, 2 og 3 betyder når eksempelvis 0 = nej og 4 = ja.

God kritik, I har fat i de vigtigste problemstillinger tror jeg.

Bobby og Cynthia Says

Resultat


Bobby viste at siden har såkaldte ”defects”, hvilket betyder at den ikke lever op til de tilgængelighedskrav, som W3C har udstedt i deres Web Accessibility Initiative3. Ved nærmere eftersyn viser det sig at siden indeholder tre links, der fører til ugyldige sider, hvilket i sig selv er slemt nok, men da de tre links er beregnet på brugere, der ikke har installeret flash-afspilleren, må man sige at fejlen er alvorlig. Udover de tre broken links, er der ingen fejl, hvis man tester op imod WAI Priority 1. Ved Priority 2 og 3 viser der sig flere fejl, men vi har valgt at fokusere på Priority 1 i denne test.

Cynthia Says viser resultater på en anden måde end Bobby, og her er der ingen direkte fejl, men også en masse warnings – de fleste warnings opstår ved billeder, der ikke har angivet en ALT-tekst4.

Det er lidt uklart om det er alle resultater eller udvalgte resultater. Hvis det er alle er det jo ikke mange, hvilket må siges at være godt.

Vurdering


Af de to automatiserede tests er Bobbys resultater nemmest at gennemgå, da de også indeholder forklaringer til hvordan man kan løse problemerne. Derudover er Bobbys resultater også mere overskueligt præsenteret.

Cynthia Says virker uoverskuelig, men har den kæmpe fordel at den kan konfigureres til at teste på en given facon, f.eks. så man tester op imod forskellige tilgængelighedsstandarder og som en bestemt browser, så man kan vurdere siden udfra hvad ens målgruppe bruger.

Finno

Fordele og ulemper


Fordele ved automatiserede tests:

  • 100% objektiv vurdering udfra kode.

  • Man tester op imod givne standarder.

  • Hurtig, nem og billig måde at få resultater.

  • Resultaterne bliver sammenlignelige.

Ulemper ved automatiserede tests:

  • Ingen nuancering – f.eks. kan en robot ikke vurdere om et link har en god, forklarende tekst frem for ”læs mere” eller lign.

  • Man kan blive tilbøjelig til kun at teste i robotter, som ikke indeholder ”sund fornuft”-elementet. En side der ”består” testen er ikke nødvendigvis tilgængelig og brugervenlig.

  • Testen er ikke sprog-følsom, og kan dermed ikke vurdere indholdet.

  • Testen kan ikke vurdere i forhold til sammenhængen af hele siden.

  • Testen kræver stor teknisk indsigt. – Fin oversigt!

Betydningen af tilgængelighedsfejl for Danmarks Akvarium


Vigtigheden af tilgængelighed er altid en overvejelse, men man bør i det mindste forsøge at gøre siden så tilgængelig som muligt, uden at det overtager fokus fra sidens reele formål.

Lige pt. har det ikke den store betydning for DA om deres hjemmeside er teknisk tilgængelig, idet størstedelen af danskere sidder med en moderne browser og langt de fleste også har flash installeret. Desuden ligger DA nr.1 i Google, når man søger på ”Danmarks Akvaium”, hvilket de fleste nok vil gøre, når de specifikt leder efter DA. Den tror jeg ikke holder i retten, brugere med tilgængelighedsproblemer sidder ikke altid med de populære browseren og plug-ins – det er jo netop derfor det er vigtigt med tilgængelighed.

Vigtigheden af om siden er tilgængelig for brugeren er et helt andet spørgsmål, og her vil vi mene at DA sagtens kan forbedre sig på mange punkter – hvilke kommer vi ind på senere. Godt nok er hjemmesiden ikke en stor salgskanal for virksomheden, men udelukkende et promoverings-værktøj, men når man tænker på at en af deres sekundære målgrupper er bedsteforældre, kunne man godt lægge noget arbejde i at gøre siden mere tilgængelig, så den er nem at bruge. Jeg mener heller ikke at salg har noget med tilgængelighed at gøre. Det handler udelukkende om at gøre hjemmesiden tilgængelig for alle brugere.

Forslag til forbedringer


Udfra vores tests har vi følgende forbedringsforslag:

  • Indfør et søgefelt på siden – for mange folk er søgning lig navigation

  • Brug ALT-tekster på alle grafiske elementer

  • Sørg for at siden ikke indeholder broken links

  • Brug CSS til sidens layout, ikke tabeller

  • Sørg for at siden validerer ifølge W3C's validator. Evt. nedgradér til HTML i stedet for at satse på XHTML, som er meget utilgivende.

Super med forslag til forbedringer – god oversigt.

Generelt god aflevering, dejlig overskuelig og let læselig.



Ole

1 Der er kun 193 mulige, da to af spørgsmålene i vurderingsskemaet ikke var relevante i tilgængelighedstesten af Danmarks Akvarium (se de røde markeringer i bilag 2).

2 http://www.bedstpaanettet.dk/Content?content=34

3hjh http://www.w3.org/WAI/

4Alternativ til billedet, som regel forklarende tekst.

24/04/2016

Version:

0.2

Dato: 15-04-2007

Status:

Draft

Side: af




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azrefs.org 2016
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə