Opgavetyper i dansk stil




Yüklə 41.17 Kb.
tarix22.04.2016
ölçüsü41.17 Kb.
Opgavetyper i dansk stil

I eksamensopgaverne er der tre genrer du kan vælge imellem: kronik, Litterær artikel og essay. Her er en gennemgang af disse tre genrer.


1. Skriftlig opgave i dansk: Kronik

Kronik er en af de genrer der indgår i studentereksamen i skriftlig dansk.



Genren kronik:

De fleste større aviser har én kronik hver dag. Kronikken handler om et emne som ikke er dagsaktuelt, men alligevel interessant for den almene læser. Kronikken skal have et tydeligt fokus, dvs. den skal komme med et bestemt synspunkt om sit emne. Det er typisk for en kronik at skribenten både kommer med information om sit emne og begrunder sit hovedsynspunkt. Samtidigt forventes det at kronikken er skrevet i et personligt sprog, at man kan høre skribentens stemme.


Kronik som genre i dansk stil adskiller sig fra den almindelige aviskronik ved som regel at handle om et danskfagligt emne – fx forholdet mellem sprog og kulturel identitet.

For at være sikker på at eleven har noget stof om emnet, er der altid knyttet nogle tekster og evt. billeder til opgaven. Det betyder at kronikken som regel består af to dele:




  1. en redegørelse for de synspunkter der er i teksterne (det kan også kaldes sammenfatning eller lignende).

  2. en diskussion af synspunkterne

De to ting må ikke blandes. Man må som læser af din stil ikke være i tvivl om hvornår du

gengiver andres synspunkter, og hvornår du kommer med din egen holdning. Det nemmeste er at gøre redegørelsen færdig inden du begynder på diskussionen. De to dele skal vægtes rimeligt, fx 1 side redegørelse og 2 sider diskussion. Her er nogle råd til disse undergenrer:
Redegørelse:

1. Start med tekstens hovedpointe. Du ikke behøver at følge tekstens disposition.

Kronikken skal kunne læses og forstås af en der ikke kender det tilknyttede

tekstmateriale. Husk derfor at præsentere tekstens forfatter, titel og årstal første gang

du nævner den.

2. Gengiv objektivt tekstens synspunkter.

3. Skriv i klart og neutralt sprog. (Du skal fx ikke være ironisk selvom teksten er det)

4. Skriv i nutid.

5. Brug vendinger som: ”NN (forfatterens navn) peger på”, ”ifølge NN”, ”NN skriver”. Med

udtryk som disse markerer du at det er en andens synspunkter du refererer.

6. Du skal ikke bruge citater i redegørelsen - eller højest et enkelt. Øvelsen går netop ud

på med dine egne ord at gengive en andens synspunkter.


Diskussion:

1. Find et fokus. Det vil sige: Find en eller to hovedpointer som du vil argumentere for i for-

hold til materialet.

2. Vær nuanceret. Kom fx med modargumenter til din hovedpointe og gendriv dem.

3. Kom med nogle relevante og gode eksempler der illustrerer hvad du mener.
Om opbygningen af kronikken: Lav en indledning hvor du præsenterer emnet og gør din læser interesseret, en redegørelse, en diskussion og endelig til sidst en konklusion der slår din pointe fast.

Skriftlig opgave i dansk: Essay

Essay er en af de genrer der indgår i studentereksamen i skriftlig dansk.


Om genren essay:

Et essay er karakteriseret ved at forfatteren undersøger og reflekterer - det vil sige tænker over - et emne eller et begreb. Man skriver for at finde ud af noget, ikke for at argumentere og overbevise andre om sandheden.(som man gør i kronikken). Derfor vil essayisten fx stille spørgsmål til sit emne undervejs der kan bringe tankerne om emnet videre.

Alt kan i princippet gøres til genstand for et essay. Holberg skrev fx essay om både kaffedrikning og politisk censur. Men man skal skrive om emnet så det bliver interessant for et alment publikum.

Genren kan spænde meget vidt fra det sprogligt meget kreative essay til det mere faglige essay; ligesom nogle essayister skriver i 1.person, andre i 3.person.

Karakteristiske stiltræk ved essaygenren er:


  • et levende og varieret sprog

  • der er skift eller spring mellem det personlige og det almene

  • der er skift eller spring mellem abstrakte betragtninger og konkrete eksempler eller scener

  • essayisten inddrager konkrete mennesker i sine eksempler

  • essayisten kan også inddrage citater for at komme videre i sin tænkning over emnet

  • dispositionsprincip: essayet folder sig ofte ud som en tragt idet perspektivet på emnet bliver stadigt større igennem essayet – man kan fx bevæge sig fra et meget konkret til et mere samfundsmæssigt eller filosofisk perspektiv på emnet.


Essay som dansk stil:

Essayet som genre i dansk stil adskiller sig fra andre essay ved at handle om et danskfagligt emne, dvs. om emner inden for sprog, litteratur eller medier. Ud fra din faglige viden skal du undersøge og reflektere over emnet.

Selvom essayet som genre er tænkende og søgende prosa i en personlig sprogtone, er det vigtigt at du når du skriver et essay som dansk stil, har en klar ide og et tydeligt fokus i din stil. Det er en god ide at prøve at formulere et fokus skriftligt for dig selv (3-4 linjer – der ikke skal skrives ind i stilen) inden du går igen med at selve skriveprocessen så du ved i hvilken retning du vil bevæge dig. Vælg også eksemplerne ud så de understøtter dit fokus. Træk også på din viden fra andre fag.

Prøv at bruge de seks ”pinde” ovenfor når du skriver.




Skriftlig opgave i dansk: Litterær artikel

Litterær artikel en af de genrer der indgår i studentereksamen i skriftlig dansk.


Genren litterær artikel:

Det centrale i en litterær artikel er analyse, fortolkning og perspektivering af en eller flere tekster. Perspektivering betyder at teksten sættes i forhold til noget uden for selve teksten – fx i forhold til den tid den er skrevet i. Du skal altså i en litterær artikel vise at du både er god til at fordybe dig i teksten og også kunne hæve dig over teksten og sætte den ind i en større sammenhæng.

I en litterær artikel kan yderligere indgå en sammenligning af flere tekster.
Det er vigtigt at du laver en god formidling af din analyse. Den litterære artikel skal skrives i en sammenhængende form. Du må fx ikke bruge punktopstilling eller skemaer. Artiklen skal have et klart fokus og en tydelig opbygning, og der skal være en progression, dvs. en fremadskridende udvikling i artiklen.

Den skal skrives i et nuanceret, personligt og korrekt sprog.

Artiklen skal kunne læses af en der ikke kender teksterne, og du må derfor ikke skrive indforstået om teksterne. Alle tekster skal fx præsenteres ved forfatter, titel og udgivelsesår. Din modtager er defineret som den alment interesserede læser.
Rubrikker

Du skal benytte den titel der er angivet i opgaven. Du kan herudover vælge at lave en underrubrik samt mellemrubrikker. De kan være med til at vise den disposition du har valgt. Du skal ikke sætte opgaven op i spalter.


Dispositionsprincipper

Der er mange måde du kan bygge din litterære artikel op på – fx:



  • En hovedpåstand du argumenterer for. I din indledning kan du begynde med at give en foreløbig tolkning af teksten. Herefter laver du så en analyse af udvalgte forhold ved teksten der understøtter denne tolkning – for til sidst at lave en konklusion.

  • Kronologisk. Her analyserer du teksten kronologisk. Det kan især være en brugbar model hvis du fx vil analysere den udvikling hovedpersonen gennemgår. Men pas på at du ikke kommer til at referere for meget. Husk også at dette dispositionsprincip kræver at du laver en egentlig indledning og fx en kompositionsanalyse inden du i gang med at forfølge en person gennem teksten.


Citater

Du skal huske at dokumentere din analyse vha. citater. Citater skrives i kursiv, og efter citatet skriver du en linjehenvisning i en parentes. Husk at du skal lede op til et citat og også kommentere citatet. Du kan ikke regne med at din læser ser det samme i citatet som du gør. Brug fx 4-5 centrale citater i din stil.


Om analyse og fortolkning

Når du analyserer en tekst, skiller du teksten ad og undersøger hvad der står, og hvordan det står. Når du fortolker, samler du teksten igen på en ny måde i forhold til første læsning og undersøger hvorfor det står sådan. Normalt vil analyse og fortolkning glide ind i hinanden. Undersøger du fx synsvinkelteknikken i teksten (analyse), vil du samtidig spørge hvorfor denne teknik er anvendt, og hvordan det hænger sammen med dine øvrige tekstiagttagelser (fortolkning).

Det er vigtigt at du i en litterær artikel bruger analysefaglige begreber. Noget du næsten altid kan have glæde af at undersøge, er fx komposition, fortæller, billedsprog og symbolik og tema. Men det er klart at det er dit fokus for din analyse der afgør hvilke ting fra ”analyse- værktøjskassen” du skal tage frem.
Om sammenlignende analyse:

Du kan enten sammenligne to tekster løbende ud fra en række punkter – eller du kan gennemgå først den ene og herefter den anden tekst – og herefter lave en konklusion. Det sidste er som regel det nemmeste og mest overskuelige.


Om perspektivering

Husk at du til eksamen må tage hjælpemidler med. Det er derfor en god ide at medbringe Litteraturens Veje, dine dansknoter m.m.. Du er velkommen til i din perspektivering at trække på ting der er gennemgået i dansk – eller andre fag hvor det er relevant. Det vil give dig noget stof.


Arbejdsproces ved skrivning af litterær artikel:

Det er mange ting at holde styr på. Du kan med fordel dele din arbejdsproces op så du fx:


1. Først analyserer og fortolker teksterne.

2. Derefter finder ud af hvordan du vil formidle dette arbejde. Tænk på læseren her.




Oversigt over prøvegenrerne i skriftlig dansk


 

Litterær artikel

Kronik

Essay

Fremherskende fremstillingsfor-mer

Analyse

Fortolkning

Perspektivering

Dokumentation



Redegørelse

Diskussion

Argumentation


Afsøgning

Undersøgelse



Refleksion

”Stof”

En eller flere tekster

Problemstilling eller emne

Emne eller begreb

Metaforisk rum

Læsesalen

Caféen

Fjeldvandringen

Formulering

Skriv en litterær artikel om

Skriv en kronik om


Skriv et essay om a) el. b)

Fokus/bevægelse

Tekstfokus

Emnet behandles mod afsluttethed

Emnet behandles mod åbning

Ideel afsender

”den danskfagligt velfunderede og alment orienterede eksaminand”

Intenderet modtager

”den litterært og almenkulturelt interesserede læser”

Linjetal ved citater

bør bruges

brug ikke

brug ikke

Angivelse af eksterne kilder

ja, indflettet i brødtekst eller evt. i parentes

Noteapparat

brug ikke

Rubrik

brug opgavens titel

Underrubrik og mellemrubrikker

brug evt.

brug evt.

brug helst ikke

”Layout til tryk” i øvrigt

brug ikke



Karakteristiske formuleringsformer

Litterær artikel

Kronik

Essay

  • ”forløbskomposition”

  • ”billedplan og realplan”

  • ”herved kommer fortælleren til at fremstå som utroværdig”

  • ”én fortolkningsmulighed er, at …”

  • ”forekommer at udtrykke en universalromantisk forestilling om …”




  • ”hovedsynspunktet”

  • ”modstridende opfattelser”

  • ”A hævder, at …”

  • ”argumentationen halter”

  • ”For det første (…) og for det andet …”

  • ”socialpornografiske dokumentarudsendelser må antages at krænke, hvis …”

  • ”Derfor må vi konkludere …”




  • ”Det kan ved første øjekast forekomme paradoksalt, at …”

  • ”Ved nærmere eftersyn …”

  • ”I et andet perspektiv …”

  • ”Man kan forestille sig, at …”

  • ”Wittgensteins sprogspilsbegreb kan bruges her …”

  • ”Vi kan ikke uden videre afgøre …”


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azrefs.org 2016
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə